Logo
Forening for teater og musik i Brabrand

Mail til Vester Gasværk Tilmelding - Nyhedsbrev For medlemmer

Kultur- og Forsamlingshuset Det Gamle Gasværk Kort

Vester Gasværk - 2010

I kulturugen i september opfører vi sensommerkabaret'en REGN.
Læs mere her.

Regn - Vester Gasværk

I januar/februar opførte vi alletiders komedie:

Arsenik og Gamle Kniplinger

Det var en ny genre for os; men det blev 6 velbesøgte og velmodtagne forestillinger. Læs mere her

Arsenik og Gamle Kniplinger


Vester Gasværk - 2009

I kulturugen i august opførte vi John Mogensen-cabaretten

"Så længe mit hjerte slår"

igen (Første gang var vores åbningsforestilling på Gasværket i marts 1998). Læs mere her.

John Mogensen


Vester Gasværk - 2008

På julemarkedet i november bidrog foreningens lille kor med stor sang! De var brandgo'e!

7 gange i Kulturugen i august opførte vi "Arvingen på Korchgodset".
Det var en helt ny forestilling med masser af sjov, forviklinger, sang og musik.
Publikum - og vore aktører - nød forestillingen i fulde drag. Læs mere her

Morten Korch


Vester Gasværk - 2007

7 gange i november opførte vi for fulde huse en af de helt store musicals:
Spillemand på en Tagryg

Spillemand

Det blev en flot, fængende og helt forrygende forestilling! Og det blev en stor oplevelse både for publikum og for de medvirkende. Læs mere her.

Kulturugen i august: Vi opførte 4 gange en Commedia dell'Arte-forestilling "Tre for To's Pris". Det er klassisk italiensk gadeteater med rødder i middelalderen. Læs mere her.


Vester Gasværk - 2006
I to weekender i november opførte vi musicalen "Eventyret om Pip og Soldaten (og Skoene, der havde Døden i Hælene)". Igen var det Steen Dueholm, der havde skrevet tekst og musik; og igen blev det en flot og fængende forestilling. Læs mere her.

Pip

Kulturugen i august: I samarbejde med Rosenteatret opførte vi "Vi maler byen rød - en Birthe Kjær cabaret". Læs mere her.

BK

Vester Gasværk - 2005
I november genopførtes "Venter på far"-kabaret'en fra 2004. Også denne gang med stor succes. Læs mere her.

VpF

I Brabrand Kulturuge (uge 33) opførte vi kabaret'en "Midt i en Krøniketid". Kabaret'en bød på et genhør med en perlerække af populære sange fra 1955 - 65. Læs mere her.


Vester Gasværk - 2004
I de to første weekend'er i november opførte vi musicalen "Djævelens Reality-Show" - en helt og aldeles nyskrevet musical - både handling, musik og sangtekster er nye. Denne "anderledes" type forestilling blev meget godt modtaget af vort publikum; så vi forsøger os helt sikkert med genren i fremtiden. Læs mere her.

I Brabrand Kulturuge (uge 34) opførte vi 4 gange den lille sangkabaret "Venter på Far" med tekst og musik af Anne Dorte Michelsen. Og igen blev vores forestilling modtaget med begejstring. Læs mere her.


Vester Gasværk - 2003
I november havde vi premiere på en helt nyskrevet forestilling: "Mig og Mine Venner - en Bamsecabaret". Forestillingen er skrevet af vor mangeårige instruktør Lisbet Lautrup; og denne gang brugte Lisbet temaerne fra en række af Flemming "Bamse" Jørgensens kendte og mere ukendte sange som inspiration til den både rørende og morsomme handling. Læs mere her.

I januar/februar gik revyen "YES - det er FEDT" over scenen.
Tidens temaer, fædrelandets førere, lokale ledere og alt muligt andet blev taget under kærlig behandling til vort store og trofaste publikums udelte begejstring.
Læs mere om revyen her.


Vester Gasværk - 2002
I januar opførte vi to enaktere: "I Rum Sø" og "Den mærkelige Café". Læs mere her. Vi fik en meget fin respons på de for os utraditionelle forestillinger.

På grund af ombygningen/renoveringen af Gasværket gennemførte vi desværre ikke flere arrangementer i 2002.


Vester Gasværk - 2001
Til det traditionsrige julemarked på Det Gamle Gasværk optrådte vi igen med en række af julens sange og salmer.

I maj opførte vi Kai Normann Andersen kabaret'ten: "I dit korte Liv" seks gange. Og igen oplevede vi en dejlig, varm respons fra vort trofaste - og stadig større - publikum. Læs mere her.


Vester Gasværk - 2000
Til det traditionsrige julemarked på Det Gamle Gasværk optrådte vi med en række af julens sange og salmer.

I maj opførte vi en helt ny forstilling "Den Røde Traad" bygget over Shu-bi-dua's sange. Forestillingen er skrevet af Lisbet Lautrup - og den blev modtaget med stor begejstring af publikum ved de fire forestillinger. Læs mere her.


Vester Gasværk - 1999
Vi opførte 4 gange i september forestillingen "Det Dårlige Selskab", der indeholder en lang række Kim Larsen-sange fra Gasolin- og Bellami-perioderne. Alle forestillingerne var totalt udsolgte; og publikums reaktion var overstrømmende. Læs mere her.
Vester Gasværk - 1998
De seneste forestillinger var mini-cabaret'er på det årlige julemarked på gasværket.

I marts opførte Vester Gasværk John Mogensen-cabaretten "Så længe mit hjerte slår" på Gasværket. Forestillingen blev spillet tre gange for fulde huse og fik flot omtale i lokalområdet og i pressen. Det var samtidig den første forestilling på Gasværket, og selv om Gasværket ikke var blevet restaureret, lykkedes det at skabe gode forhold for både publikum og aktører. Læs mere her.


Vester Gasværk - hvem er vi?
Vester Gasværk er en gruppe skøre og skægge aktive musik-, teater- og revytossede mennesker i Brabrand, der har optrådt i flere år til stor fornøjelse for sig selv og andre.
Hovedformålet er at have det sjovt sammen, have en masse fælles oplevelser og at samle beboerne i lokalområdet.
Vester Gasværk - aktiviteter
Vi opfører dramatik, musicals, kabaret'ter, revyer, og sang-forestillinger. I foreningen har vi kostume-, scene-, lys- og lydfolk; vi skriver vi selv tekster til mange forestillinger og vi har et firemands orkester.
Vester Gasværk - hvorfor dét navn?
Fordi foreningen holder til på Det Gamle Gasværk i Brabrand. Gasværket er blevet totalrestaureret i 2001-2002 og fremstår nu som bydelens kultur- og forsamlingshus. Læs mere om Det Gamle Gasværk.